Hej Jonna

Jeg har en veninde som jeg har været veninde med siden vores unge dage. Vi har kunnet snakke om alt og har støttet hinanden igennem studier og da vi fik børn. Problemet er at vi er ved at glide fra hinanden og jeg er rigtig ked af det. Måske skyldes det, at jeg ikke kan holde hendes kæreste ud. Han behandler hende dårligt synes jeg. Hun har ikke meget tid til at ses, fordi hun skal lave alt derhjemme og han hjælper ikke særlig meget. Jeg forstår ikke, hvad hun ser i ham. Han er ofte irriteret, når jeg er på besøg. Hun har forandret sig meget, siden hun mødte ham. Hun er bl.a. blevet mere træt og passer ikke på sig selv. Vi griner ikke så meget mere sammen. Jeg vil ikke miste hende, så hvad kan jeg gøre for at beholde hende som veninde? Hvad kan jeg gøre for hende?

Venlig hilsen

Veninden

◊ ◊ ◊ ◊

Hej Veninden

Det lyder som en svær situation, du er i, og jeg tror ikke, du er den eneste, som oplever, at dit venskab har forandret sig meget. Veninder betyder meget for mange, og en veninde kan ses som en biografi på vores liv. Så jeg forstår, du gerne vil beholde dit venskab. Selvom vi som veninder følger med i hinandens liv, så vælger vi ikke vores veninders kærester. Det kan være en udfordring at forstå, hvorfor en veninde har valgt den kæreste, hun har. Og det kan gøre ondt at se vores veninde blive behandlet mindre godt. Man kunne også se det som, at hun lader sig blive behandle dårligt. For hun er en voksen kvinde, som er ansvarlig for de valg, hun træffer og for det liv, hun lever. Og vi lærer andre mennesker, hvordan de skal behandle os, har en klog dame engang lært mig.

Nogle gange kommer veninder også til at fortælle meget om de dårlige sider ved deres kærester for at få forståelse og støtte og glemmer måske at fortælle om de gode kvaliteter, kæresten også har. Det kan også være, at veninden har en drøm om en familie, som er svær at give slip på. Hvis hun vælger at gå fra sin kæreste, vil det nok betyde, at hun skal klare mange ting selv. Måske tænker du, at det gør hun jo allerede uden alle de skuffelser, hun får af sin kæreste. Men det at leve alene med børn kan være meget ensomt, fordi hun kommer til at mangle voksent selskab i hverdagen. Der er en del praktiske og økonomiske udfordringer ved at være alenemor. Men det lyder under alle omstændigheder til, at din veninde har brug for en, der kan støtte hende og måske også på en kærlig og respektfuld måde fortælle, hvordan hendes liv ser ud udefra. Og at du vil hende det bedste, uanset hvad hun vælger. Det lyder til, at du savner hende, og måske savner hun også dig, så det kunne være en god ide at lave nogle aftaler om at ses – fx hjælpes ad med børnene eller finde en aften, I kan have for jer selv. Det kræver lidt planlægning, men er sikkert det værd. Hvis din veninde og hendes kæreste er indstillet på det begge to, kan de måske få gavn af parterapi eller familierådgivning.

Venlig hilsen

Jonna