Tag Archive | psykolog

Brevkassesvar Arnanut oktober 2010

 

Kære Jonna

Nu har jeg igen oplevet, at nogen sladrer om mig. Og jeg kan ikke genkende de historier, som der bliver fortalt om mig. Jeg er vred og såret og har lyst til at gøre noget ved det, men jeg er bange for at lige meget, hvad jeg gør, bliver det bare værre. Hvad skal jeg stille op? Skal jeg konfrontere dem der sladrer eller lade som ingenting?

Hilsen Inge

◊ ◊ ◊ ◊

Kære Inge

Det er aldrig rart at høre historier om sig selv, som ikke er sande. Nogle gange ved man ikke, hvem der sætter rygterne i gang – andre gange ved man det. I begge tilfælde kan man føle sig magtesløs. Jeg så en film for nyligt, som sammenlignede sladder med at sprætte en dunpude op med en kniv i blæsevejr. Dunene blæser for alle vinde, og det vil være umuligt at samle alle fjerene og gøre puden hel igen. Sladder kan bygge på en interesse, vi mennesker har for hinanden, og nogle gange tager den interesse en negativ drejning. En lille historie kan vokse ligesom H.C. Andersens historie om en fjer, der bliver til fem høns.

Mange gange er historierne ikke sande, og problemet er vel også, at mange lytter ukritisk til dem. Det kan helt banalt skyldes, at nogle føler sig gode, hvis de gør andre mindre gode. Det kan hjælpe at tænke på, at de mennesker, som holder af dig og kender dig, synes du er en rar person. Du kan også, når du har muligheden, stille og roligt afkræfte de historier, der bliver fortalt om dig. Det er sjældent en god ide at gengælde sladderen, for det kan have negative konsekvenser både for dig, og dem der bliver sladret om. Vi kan ikke styre hvad andre tænker og gør, men vi kan styre, hvad vi selv gør.

Kærlig hilsen Jonna

 

Reklamer

Brevkassesvar Arnanut oktober 2010

Hej Jonna

Jeg har for nylig indset, at jeg har et jalousiproblem. Det er ved at ødelægge mit forhold, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil gerne beholde mit forhold. Min kæreste og jeg har været sammen i 2½ år. Jeg synes, det er pinligt, at jeg tjekker ham og udspørger ham. Er der noget, jeg selv kan gøre for at komme ud af mit problem?

Pia

◊ ◊ ◊ ◊

Kære Pia

Det lyder ikke rart for dig at stå i en situation, hvor du er bange for at miste dit parforhold. Det er positivt, at du har indset, at du har et problem, for så er der større chance for, at du kan gøre noget ved det. Jalousi er en stærk, ubehagelig følelse, som kan være ødelæggende for begge parter. Jalousi kan være begrundet, hvis du har oplevet, at din partner har været dig utro eller direkte flirter med andre – jalousi kan også opstå uden grund. Det er normalt, at man er blind for sin egen jalousi, indtil problemet har vokset sig stort og er begyndt at ødelægge forholdet. Når man er jaloux, er man bange for at miste sin partner og bange for at blive svigtet.

Det skyldes ofte, at man selv har oplevet svigt i sit liv. Disse svigtoplevelser kan medføre, at du får en lav selvfølelse. Og det er den, der kan gøres noget ved ved at snakke om de svigt, du har oplevet i dit liv. Svigtene er ikke sket, fordi du ikke er noget værd, men fordi der var nogle personer i dit liv, som på det tidspunkt ikke magtede at passe godt nok på dig. Hvis svigtoplevelserne har været meget traumatiske, kan det hjælpe at få terapi. Du kan snakke med din partner om, hvordan du har det, mens du arbejder med at højne dit selvværd. Prøv at sætte pris på dig selv, for hvis du ikke selv gør det, kan det være svært at tro på, at andre værdsætter én. Husk han er sammen med dig, fordi han er glad for dig.

Kærlig hilsen Jonna

Dine børn – mine børn – vores børn

Artikel bragt i Arnanut oktober 2011

Når to mennesker vælger at få et barn sammen, er en familie skabt. Parforholdet ændrer sig ofte meget, når der kommer et nyt lille menneske, som kræver omsorg og pleje. Det kan være en stor udfordring at klare forandringerne, derfor ender mange par desværre med at gå fra hinanden. Eller også har bruddet en anden årsag. På et tidspunkt indgår forældrene i nye parforhold, hvor deres nye kærester måske også har børn – en sammenbragt familie er skabt. Parforholdet er i begge typer familier det bærende element – man kan se det som to søjler, der bærer taget.

En familie kan ses som et fællesskab, hvor alle i familien er medlem. Fællesskabet bygger på nogle værdier, som er vigtige at få sat ord på. Der er brug for alle i fællesskabet. Alle i familien har opgaver og pligter. Der er voksenopgaver og børneopgaver. Det kræver en del fleksibilitet og tålmodighed at få en sammenbragt familie til at fungere. Som i enhver anden familie skal man lære at tage hensyn til andres behov. Børnenes behov for kontakt og omsorg er de vigtigste behov at tage vare på. Derudover er der en del planlægning, økonomi og praktiske opgaver, som man er ansvarlig for fungerer. Man er også forpligtet til at samarbejde med børnenes anden forælder. De voksne er rollemodeller for børnene, så evnen til at kommunikere og håndtere konflikter er vigtig. Børn lærer ved at se, hvad man gør mere end det man siger. Det kan være en fordel for barnet at have flere voksne rollemodeller som er tilfældet i en sammenbragt familie. Barnet kan også være glade for at have nogle andre børn at lege med og opleve ting med. Men det er en stor udfordring at nå frem til de positive gevinster ved en sammenbragt familie. De første år er generelt de sværeste. Udfordringerne kan ses både fra barnets  og den voksnes synspunkt:

Barnet i den sammenbragte familie
Børnene skal vænne sig til, at deres familie igen ændrer sig. De har allerede skullet vænne sig til, at deres egen oprindelige familie blev opløst, gennemgå sorgprocessen ved det tab og vænne sig til at begå sig i to verdner. Så det at skulle indgå i en sammenbragt familie kan være meget svært. Det er noget børn skal lære ved at blive guidet af de voksne. For børnene er der stor følelsesmæssig forskel på egen forælder og andre voksne ligesom der er følelsesmæssig forskel på egne søskende og andre børn. Det er helt naturligt, at børn har det sådan. Det er også helt normalt, at børn specielt i starten er jaloux på forælderens nye kæreste. Måske føler de sig truet af den opmærksomhed den nye kæreste får af forælderen. Det kan også være, at de ikke lide den nye kæreste og skal lære at håndtere et nyt fællesskab med en voksen, de ikke selv har valgt at dele deres hjem med. Derfor kan det være godt for barnet, at det får mulighed for at vænne sig til den nye kæreste og dennes børn, inden de skal til at dele deres hjem med dem. Børnene kan også blive jaloux på de andre børn i den sammenbragte familie. Måske får de lov til nogle ting, de ikke selv har oplevet at få lov til. Det kan være, at de er jaloux over den opmærksomhed, de andre børn får af deres forælder og har derfor stort behov for at blive bekræftet af deres egen forælder. Noget af det sværeste for barnet er at opleve kritik af den anden forælder, som ikke er en del af den sammenbragte familie. Barnet oplever det som en indirekte kritik af sig selv og kan føle vrede mod den forælder, som har valgt at bryde den oprindelige familie. Vreden kan bl.a. komme til udtryk i en modstand mod den nye familie, så forælderen må give barnet mulighed for at udtrykke sig og mulighed for at være vred over at skulle igennem endnu en forandring. Børn har nemmere ved at tilpasse sig, hvis de oplever, at der er plads til deres reaktioner.

Børnene skal begå sig i to verdner, som måske er meget forskellige fra hinanden. De kan føle sig i klemme mellem de to verdner,  og derfor kan det være en fordel at snakke med barnet om, hvilke regler der fungerer det ene sted og det andet sted. Børn kan godt lære at håndtere de to verdner, hvis de oplever omsorg og rum til at være sig selv begge steder. Skiftet mellem de to hjem kan være vanskelig lige de første timer eller dage. Børn har behov for en fast base, hvor de føler, de hører til. Så forældrene skal have afklaret, hvor længe barnet skal være det ene og det andet sted. Det er sjældent en god ide at udsætte barnet for at vælge mellem de to hjem, for det er en umulig opgave for barnet. Det er som at skulle vælge mellem sine forældre og det bør man ikke udsætte børn for.

Den voksne i den sammenbragte familie
Fordelen for den voksne i den sammenbragte familie er, at de selv har valgt at indgå i en ny familie. At de oplever en ny chance til at være en del af et kærlighedsforhold og en ny familie med deres børn. Det gør dog ikke udfordringerne i at få den sammenbragte familie til at fungere nemme. Der er mange praktiske opgaver at løse, når familien vokser. Der er børn, der skal hentes og bringes på bestemte tidspunkter, så det kræver en hel del planlægning og fleksibilitet af alle voksne for at få det til at fungere. Der er økonomiske forhold, som er vigtige at få på plads ifht. børnenes behov. Forventninger om at  man også betaler for kærestens børn kan f.eks. være gode at få afklaret fra starten, så konflikter af den art forebygges. Samarbejdet med ekskæresten er ofte en stor udfordring, for der var jo en grund til, at man skiltes. Når man har fået børn sammen, er man forpligtet til at samarbejde om barnets trivsel uanset om man bor sammen eller ej. Det kræver, at man snakker med ekskæresten omkring aftaler, økonomi og barnets trivsel generelt. Det er optimalt, hvis man kan lægge sine indbyrdes uoverensstemmelser til side, når der er børnefødselsdage og andre højtider. Der er mange ting at tage højde for, så det er ikke unormalt, at man kan opleve dårlig samvittighed over alle de ting, man ikke når. Derfor kan det være en god ide at få afklaret forventningerne  og rollefordelingen med ens kæreste, så  rammerne for planlægningen og trivslen bliver så optimale som muligt.

De mere følelsemæssige udfordringer kan være jalousi på kærestens børn. Det kan være svært at indrømme jalousi på et barn, men det kan hjælpe at snakke med sin kæreste om det, så der er mulighed for at komme over jalousien. Jalousien kan handle om, at man mangler opmærksomhed eller bekræftelse. Der er også følelsesmæssig forskel på egne børn og andre børn. Det giver bare ikke grønt lys til at forskelsbehandle børnene, men det naturligt nok at føle mere for sine egne børn end kærestens børn. Der kan også forekomme jalousi over kærestens ekskæreste. De har jo en historie, man ikke er en del af, men det er vigtigt at huske, at ens kæreste blev skilt fra den kæreste af en årsag. Det kan være meget opbyggende for parforholdet at tage sig tid til at være sammen og få oplevelser sammen som par, så man bevarer nærheden i forholdet

En ny familietype – den sammenbragte familie
Der er mange tråde, der må hænge sammen, når man skal skabe en ny familie med en samhørighedsfølelse. Det er helt normalt, at det tager tid at vænne sig til, at ens hjem fungerer anderledes end det første hjem, man var vant til. Nye udfordringer koster tid og energi, så det kan medføre, at man for en periode ikke lige har kræfter til det, man plejede at klare. Børn lærer meget af at se at deres forældre kan komme videre og at forandringer kan medføre noget godt. Det er sjældent nemt, men med en åben indstilling og vilje til at få det til at fungere sammen, kan det lykkes.

GODE RÅD

  • Tag tid til parholdet, så nærheden bliver bevaret og udviklet. Det er også en god rollemodel for børn.
  • Sørg for at holde ferie sammen, så samhørighedsfølelsen i den nye familie bliver styrket.
  • Deltag i fællesaktiviteter. Fælles oplevelser skaber nye bånd og gode historier.
  • Bekræft børnene i, at de er elsket og ønsket.
  • Få afklaret jeres forventninger til hinanden, så misforståelser så vidt muligt kan undgås.
  • Sørg for klare regler i hjemmet, så konflikter bliver forebygget.
  • Tag konflikterne, når de kommer, så de ikke vokser sig store.
  • Tag tid med dit barn alene, så I bevarer nærheden,og dit barn undgår at føle sig overset.

Hjemmesideforslag: www.sammenbragte-familier.dk

Brevkassesvar Arnanut februar 2011

Hej Jonna

Jeg render rundt med en tomhedsfølelse og er tit ked af det. Jeg burde slet ikke have det sådan, for jeg har et godt liv. Jeg har en dejlig familie, god mand og 3 børn. Vi fik den sidste her for et års tid siden. Det var lidt hårdere end de andre gange, for min søn havde kolik. Jeg er nu tilbage på arbejdet og er glad for at komme ud af huset, men jeg har dårlig samvittighed mange gange. Jeg sover dårligt om natten. Nogle gange har jeg lyst til bare at tage væk – langt væk. Lave noget helt andet og opleve noget helt andet. Hvordan skal jeg få det godt igen?

Hilsen den bekymrede mor

◊ ◊ ◊ ◊

Hej bekymrede mor

Det første jeg tænkte, da jeg læste dit spørgsmål, var, at der er mange mødre, der har det som dig, men som har svært ved at sige det til nogen. Så du har været modig og gjort noget aktivt for at forandre din situation. Det er et stort ansvar at have tre børn, et ægteskab og et arbejde, så jeg forestiller mig, at du ikke har mange øjeblikke til dig selv. Måske du helt har glemt, hvordan det er at være dig, uden at være nogens mor, nogens kone og nogens kollega. Det er normalt, at man kan have det sådan, at man ønsker sig et andet sted hen, fordi det måske netop kunne give mulighed for at få luft til at lave andre ting. Du har engang været din helt egen, hvor du ikke skulle tage en masse hensyn til andre og det er ok at savne det engang imellem.

Det kan hjælpe at få nogle oplevelser uden din familie. Vi mennesker har mange roller, men mange glemmer rollen at være et individ med egne interesser, når de får en familie. Du kunne prøve at finde ud af,hvad du godt kunne tænke dig at lave helt for dig selv. Og sørge for at have øjeblikke, hvor du ikke skal andet end bare at være til. Dit søvnmønster er nok kommet ud af balance pga. den yngstes kolik. Det vil sikkert finde en ny balance, når den lille sover igennem om natten. Nogle gange bliver man tung og trist, når man ikke får sin nødvendige søvn. Det kan være godt at tage lidt væk og få nogle nye indtryk. Så kan det være, du har mere energi og glæde, når du kommer tilbage igen.

Kærlig hilsen

Jonna

Brevkassesvar Arnanut maj 2011

Kære Jonna

Min kæreste og jeg har skændtes så længe, at jeg er ved at få nok. Vi har været sammen i næsten 4 år og vi skændtes slet ikke så meget i starten. Det er, som om det bare kører i ring og selvom vi siger, at nu skal vi holde op med det, ender vi med at skændes igen. Mange gange om de samme ting. Jeg elsker ham jo og håber, at det bliver bedre. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke få ham til at forstå mig.

Kærlig hilsen K

◊ ◊ ◊ ◊

Kære K

Det er ikke en nem situation, du er i, og det lyder som om, du har brugt mange kræfter på jeres forhold. Det gør man, når man føler, der er noget at kæmpe for. Måske føler du ikke, der er så meget at kæmpe for mere, siden du er ved at få nok. Eller også er jeres skænderier havnet i en rille, som er svær at bryde ud af. Parforhold har ofte hårde perioder, hvor det er svært at forstå hinanden. Og det bliver endnu sværere, hvis du forventer, at I skal forstå alt ved hinanden. I starten er man forelsket og ser det bedste i hinanden. Det er normalt, når man lærer hinanden bedre at kende, at man også finder ud af, der er nogle ting, man er uenige om. Og det bliver nok umuligt at blive enige om alt.

Der kan også være sket nogle ting, som I ikke har fået snakket igennem på en god måde, som dukker op igen, når I bliver irriterede, kede af det eller frustrerede. Prøv at tænke på, da I begyndte at skændes; hvad var det, der udløste skænderierne? Og prøv så at se, om du synes, I har fundet nogle løsninger, som du kan leve med. I kan ikke lave hinanden om, men måske lave nogle aftaler og kompromisser om de ting, I synes, er de vigtigste. Det kan hjælpe at huske de ting, som det er lykkedes at finde løsninger på, så du ved, at det kan lade sige gøre. Vi lytter desværre ikke altid så godt, når vi er irriterede, så det kan hjælpe at prøve at kontrollere sig selv, når man bliver vred. Det er vigtigt at sætte sig i hinandens sted, så man måske kan forstå, hvad den anden føler. Det er ikke altid nemt at skulle leve med hinandens svære sider, men det kan hjælpe at huske på, at den anden jo også lever med ens egne svære sider. Jeg forestiller mig, du bliver træt og udmattet, når I har skændtes, og håber du har nogle gode veninder, som du kan snakke med.

Kærlig hilsen

Jonna

Brevkassesvar Arnanut juli 2011

Kære Jonna

Jeg skriver, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Min kæreste kan blive meget sur og kan godt blive voldsom nogle gange. Han begyndte at slå for noget tid siden og han siger undskyld hver gang og lover, at det aldrig vil ske igen. I starten troede jeg på ham, fordi han blev så ked af det. Men han har lige slået igen og jeg tror ikke på ham mere.  Jeg er blevet bange for ham – jeg er bange for at gøre ham sur. Vi har en lille datter, som er så glad for sin far, så jeg kan ikke bare gå fra ham. Vi har snakket om det, men det føles, som om han synes, det er min egen skyld,  for selvom han siger undskyld, så forklarer han altid, at det er fordi jeg skuffer ham. Han er også jaloux – selv på mine kollegaer. Jeg kan ikke holde det ud mere, men hvor skal jeg gå hen? Kan jeg gøre noget for, at han ikke slår mere og holder op med at være jaloux? Jeg er bange for, det skader vores barn.

Den ulykkelige

◊ ◊ ◊ ◊

Kære ulykkelige

Jeg blev meget berørt af dit brev, og jeg forstår, at du er blevet bange for din kæreste. Det er en naturlig reaktion på den måde, din kæreste viser vrede på. Og når du er bange, så forestil dig, hvordan jeres datter har det. Desværre er vold et stort problem for mange. Mange, der er udsat for vold, oplever en stor magtesløshed og forsøger at forstå, hvorfor det menneske, man holder af, begynder at udøve vold samtidig med de siger, at de holder af én. Når et andet menneske opfører sig sådan over for én, kan man nemt tænke, at man selv må have gjort noget meget slemt, siden man bliver behandlet på den måde. Men ofte forholder det sig slet ikke sådan – det handler mere om, at personen, der bruger vold, er så magtesløs, at der ikke er anden udvej end at bruge vold. Uanset hvad du har gjort, har du ikke fortjent at blive slået. Som du skriver, har du mistet tilliden til din kæreste, fordi han har gjort det igen og igen, selvom han har sagt undskyld. En undskyldning er ikke nok – adfærden skal ændres. NU. Din kæreste mangler en bremseklods, og du kan ikke skabe det i ham – det må han selv gøre.

Jalousi er en stærk følelse, som kan være svær at håndtere, og den handler oftest om lavt selvværd. Og måske tror han, at han har ret til at styre dig og indser nok ikke, at han netop skubber dig væk på den måde. Du har ikke ansvaret for din partners selvværd og handlinger – du har kun ansvaret for dine egne handlinger og naturligvis ansvaret for dit barns trivsel og tryghed. Din kæreste må arbejde med sine problemer i stedet for at skubbe dem over på dig. Jeg vil råde dig til at søge hjælp snarest. Der er mulighed for at anmelde vold til politiet eller søge tilflugt hos venner og familie eller på et krisecenter. For indser din kæreste ikke, at han har et stort problem, så er der ikke stor sandsynlighed for, at han ændrer sig. Hvis du kunne have ændret ham, så havde du sikkert allerede gjort det, men vi kan ikke ændre andre mennesker. Der er ingen tvivl om, at det skader jeres datter at se sin mor blive slået, og hun kan ikke gøre noget som helst ved det. Hun har ret til en tryg barndom.

Kærlig hilsen Jonna

Brevkassesvar Arnanut oktober 2011

Hej Jonna

Jeg har en veninde som jeg har været veninde med siden vores unge dage. Vi har kunnet snakke om alt og har støttet hinanden igennem studier og da vi fik børn. Problemet er at vi er ved at glide fra hinanden og jeg er rigtig ked af det. Måske skyldes det, at jeg ikke kan holde hendes kæreste ud. Han behandler hende dårligt synes jeg. Hun har ikke meget tid til at ses, fordi hun skal lave alt derhjemme og han hjælper ikke særlig meget. Jeg forstår ikke, hvad hun ser i ham. Han er ofte irriteret, når jeg er på besøg. Hun har forandret sig meget, siden hun mødte ham. Hun er bl.a. blevet mere træt og passer ikke på sig selv. Vi griner ikke så meget mere sammen. Jeg vil ikke miste hende, så hvad kan jeg gøre for at beholde hende som veninde? Hvad kan jeg gøre for hende?

Venlig hilsen

Veninden

◊ ◊ ◊ ◊

Hej Veninden

Det lyder som en svær situation, du er i, og jeg tror ikke, du er den eneste, som oplever, at dit venskab har forandret sig meget. Veninder betyder meget for mange, og en veninde kan ses som en biografi på vores liv. Så jeg forstår, du gerne vil beholde dit venskab. Selvom vi som veninder følger med i hinandens liv, så vælger vi ikke vores veninders kærester. Det kan være en udfordring at forstå, hvorfor en veninde har valgt den kæreste, hun har. Og det kan gøre ondt at se vores veninde blive behandlet mindre godt. Man kunne også se det som, at hun lader sig blive behandle dårligt. For hun er en voksen kvinde, som er ansvarlig for de valg, hun træffer og for det liv, hun lever. Og vi lærer andre mennesker, hvordan de skal behandle os, har en klog dame engang lært mig.

Nogle gange kommer veninder også til at fortælle meget om de dårlige sider ved deres kærester for at få forståelse og støtte og glemmer måske at fortælle om de gode kvaliteter, kæresten også har. Det kan også være, at veninden har en drøm om en familie, som er svær at give slip på. Hvis hun vælger at gå fra sin kæreste, vil det nok betyde, at hun skal klare mange ting selv. Måske tænker du, at det gør hun jo allerede uden alle de skuffelser, hun får af sin kæreste. Men det at leve alene med børn kan være meget ensomt, fordi hun kommer til at mangle voksent selskab i hverdagen. Der er en del praktiske og økonomiske udfordringer ved at være alenemor. Men det lyder under alle omstændigheder til, at din veninde har brug for en, der kan støtte hende og måske også på en kærlig og respektfuld måde fortælle, hvordan hendes liv ser ud udefra. Og at du vil hende det bedste, uanset hvad hun vælger. Det lyder til, at du savner hende, og måske savner hun også dig, så det kunne være en god ide at lave nogle aftaler om at ses – fx hjælpes ad med børnene eller finde en aften, I kan have for jer selv. Det kræver lidt planlægning, men er sikkert det værd. Hvis din veninde og hendes kæreste er indstillet på det begge to, kan de måske få gavn af parterapi eller familierådgivning.

Venlig hilsen

Jonna