Det siger resultatet af en amerikansk videnskabelig undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Personality and Social Psychology. Undersøgelsen viser, at den der sladrer, selv bliver tillagt negative karaktertræk af lytteren. Årsagen er bl.a. at lytteren intuitivt fanger, hvad fortælleren er optaget af – nemlig noget negativt.

Sladder anvendes oftest som nedsættende omtale af andre mennesker – en omtale, der har til hensigt at skade. Og sladder er ofte enten et forsøg på at stille sig selv i et interessant lys eller for at få en tættere relation til den, der sladres til. Men som undersøgelsen viser, vil det ikke virke efter hensigten – tværtimod. Oftest er sladder en slags manipulation, hvor man ved at devaluere andre, gør sig selv bedre. Man kan, hvis man sladrer meget, komme til at lave et ekkorum, hvor, det man tænker og siger, skaber et rum, hvor man ikke udvikler sig. For ved at sladre har man vist, hvad man kan finde på og derfor er det svært at modsige den, der sladrer. Man får skabt en verden, hvor der er de gode og de onde – ligesom en tegnefilm.

Men hvis man ifølge undersøgelsen taler godt om andre, vil man selv blive tillagt gode karaktertræk.

Hvorfor sladrer vi så? Nogle forklarer det med, at vi mennesker kommunikerer som en del af en overlevelsesstrategi. Og at sladder kan være med til at stille rammer for vores samvær med hinanden. Bla om hvad vi synes er okay eller ikke okay. Det gør os trygge at lave de rammer i nogle grupper.

Andre mener, at man godt kan kommunikere uden at sladre. For man kan godt lave rammer for samvær uden at skulle tale nedsættende om andre mennesker. Man kan også få tryghed i grupper, uden at man behøver tale nedsættende om andre mennesker. Ved at tale om værdier og handlinger i stedet for at tillægge personer negative ting. Ved at holde en god tone, for undersøgelser viser, at en god tone modvirker sladder og mobning. Sladder er jo en form for mobning. Ved at fokusere på forståelse fremfor fordømmelse. Det er fx vigtigere at forstå sig selv end det er at slå sig selv i hovedet.

Vi ved jo mange gange ikke nok til at bedømme/fordømme andre mennesker. Og vi ønsker jo heller ikke selv at blive sladret om. Vi ønsker ikke selv at blive fordømt.

Vi kan godt tage afstand fra nogle handlinger, men det betyder ikke, at vi behøver at tage afstand til hinanden. Vi kan også være uenige om ting, uden at vi behøver at nedgøre hinanden. Vi er ikke ens, men vi er lige meget værd og har alle ret til at være her.

Jeg ved fra min praksis, at mange mennesker lider under, at der bliver sladret om dem. Og på arbejdspladser kan det være med til at skabe et pres, som for nogle kan være med til at skabe stress og dårlig trivsel. Sladder kan ødelægge den gode moral på arbejdspladsen og nogle mister lysten til at gå på arbejde. Det samme gør sig gældende for børn og unge der går i skole.

Det har også vist sig, at dem som er vidner til sladder bliver påvirket af det og at det er vigtigt at gribe ind, så man i fællesskab kan stoppe sladder og mobning. Det er ikke cool at sladre.

Det er forebyggende at sige højt, at man tager afstand fra sladder og mobning.