Med børnene som våben

Det er ofte en udfordrende og smertefuld proces at gå fra hinanden og det er særligt krævende, når der er børn involveret. Man skal igennem en proces, hvor begge parter gerne skal opnå en forståelse for, hvorfor forholdet ikke gik. Derudover er der en række forhold ifht børn, som man skal blive enige om og træffe beslutninger om. Fx fælles forældremyndighed og en samværsordning. Selvom det er forvirrende og hårdt for alle i familien at komme over samlivsophør, kan det godt lade sig gøre at komme igennem en god proces ved at tale åbent og respektfuldt omkring samarbejdet om børnene. For langt de flestes vedkommende går det også godt, hvor forældrene samarbejder og skåner barnet mest muligt i processen.

Når man går fra hinanden bør man være ærlig om, at I går fra hinanden, dog er det vigtigt at børnene bliver skånet for detaljerne i bruddet. Barnet har brug for at få at vide, at det ikke er barnets skyld, at forældrene går fra hinanden. Det er vigtigt, at der er en fast rutine ifht. samvær og opgaver i hjemmet. Rutiner skaber tryghed og stabilitet og børn har brug for stabilitet. De har brug for en fast samværsordning for at være sikker på, hvornår de ser den ene og den anden forælder. Så undgår barnet at komme i en situation, hvor det skal vælge mellem sine forældre og frygten for at skuffe dem. Børnene skal også skånes for snak om skyld og andre voksenproblemer. Det er også meget vigtigt, at man ikke taler nedsættende om sin eks-partner. Barnet kan begynde at tvivle på sig selv, når man hele tiden kritiserer den anden forælder. Det er jo barnets gener. Barnet skal ikke sættes i en situation, hvor det skal dømme den ene part. Det gør det vanskeligere for barnet at komme igennem processen ved et brud og skaber frygt for tab af en forælder. Det er ikke godt at søge trøst hos barnet; det er skadeligt for børn at skulle være forælder for sin forælder. Hvis barnet viser tegn på stress eller mistrivsel, kan barnet have gavn af at tale med en udenforstående – fx en rådgiver på skolen eller en psykolog. Børn skal heller ikke sættes i en situation, hvor de skal være spioner for, hvordan det er hjemme hos den anden forælder. Her er det vigtigt ikke at kritisere den anden forælders evt. nye partner og dennes familie, da det kan have store følger for barnets trivsel og for samværet ml. barnet og den forælder som er kommet videre. Den bedste hjælp dit barn kan få ifbm et brud er en god kærlig stabil kontakt til begge forældre. Et barn har ret til begge sine forældre. Og derfor er det vigtigt, at den voksne kan sætte sine egne følelser og behov til side fx når den anden part er gået videre eller en aftale ikke går som ellers planlagt.

I nogle tilfælde går dette desværre galt, hvor barnet selv vender sig mod den ene forælder. Det kaldes forældrefremmedgørelse. I Danmark er der iflg programmet Med Børnene Som Våben (TV2) 800 børn, som årligt mister kontakten med den anden forælder pga forældrefremmedgørelse. Forældrefremmedgørelse handler om, at den ene forælder forsøger at vende barnet og andre mod den anden forælder. Det sker ved en gentagende negativ påvirkning fra den fremmedgørende forælder. Der sker også det, at barnet hen ad vejen bliver så påvirket af fremmedgørelsen, at barnet selv vender sig mod den fremmedgjorte forælder. Barnet vil sige, hvad den fremmedgørende forælder ønsker at høre for at få fred for den negative omtale af den anden forælder. Men også fordi barnet overtager den fremmedgørende forælders negative omtale af den fremmedgjorte forælder og dennes evt. nye partner. Det gør det umuligt for barnet at have samvær med den fremmedgjorte forælder og dennes nye familie.

Den fremmedgørende forælder kan også fremstå skrøbelig, så barnet oplever den fremmedgørende forælder er afhængig af barnet. Her lærer barnet helt at tilsidesætte egne behov og følelser. Det kan påvirke et barns udvikling så meget, at evnen til at sætte grænser omkring egne behov og følelser ikke udvikles tilstrækkeligt til at kunne fungere selvstændigt i relationer til andre mennesker. Barnet kan også få problemer med aggression, søvnproblemer og have svært ved at koncentrere sig i skolen. De vil også slås med skyldfølelser senere i livet.

Den fremmedgørende forælder kan komme med uberettigede anklager, som den fremmedgjorte forælder ikke skal forsøge at forstå årsagen til, da der fx kan være tale om en forstyrret personlighed hos en anklagende forælder. Det er heller ikke væsentligt for samværet. Den fremmedgjorte forælder bør bruge energi på at opnå fælles forældremyndighed og samværsordning.

Ved voldsom forældrefremmedgørelse, vil barnet vise 8 symptomer:

• barnet nedgør den fremmedgjorte forælder
• barnet kommer med argumenter for nedgørelsen
• barnet har ikke samme ambivalente holdning til den fremmedgørende forælder
• barnet oplyser, at beslutningen om at afvise den fremmedgjorte forælder er dets egen
• barnet forsvarer den fremmedgørende forælder
• barnet viser ingen skyld over at behandle den fremmedgjorte forælder respektløst
• barnet kopierer udtryk som den fremmedgørende forælder bruger
• barnet nedgør også den fremmedgjorte forælders familie og evt. nye partner som det har oplevet den fremmedgørende forælder gøre

Hvis man vurderer og frygter at dette er ved at ske for én, skal man hurtigst muligt søge hjælp i det offentlige eller hos professionelle sagkyndige, så tidligt som muligt. Gem alle typer af korrespondence så det kan påvises at der er tale om forældrefremmedgørelse. Det er meget vigtigt, at den fremmedgjorte forælder får retten til samvær med sit barn – dette kan klares ved en stævning til Kredsretten. Når samværsordningen er på plads, kan processen mod at barnet bliver normaliseret ifht. den fremmedgjorte forælder begynde. Hvis ikke denne proces lykkes, kan man søge professionel hjælp hvor man kan få redskaber til at nå barnet igen.

Desværre medfører forældrefremmedgørelse ofte tab af kontakt med den fremmedgjorte forælder og det kan også medføre brud mellem den fremmedgjorte forælder og dennes nye familie.